Digt

Du ved jeg er her!!!

Jeg tænker på om det var rigtig.
Var det rigtigt at rejse
Var det rigtigt at forlade?

Alting gik så godt før
Jeg lagde ikke mærke til noget
Jeg levede i min egen verden 
- Levede mit eget liv

Nu sidder jeg så her
Splittet mellem 2 verdener
Der er brug for mig begge steder
Jeg har brug for begge steder

Jeg skulle ha’ været ved din side
Skulle ha’ tilbudt min skulder
Skulle ha’ været den du kunne råbe af

Men det er jeg ikke
Jeg har valgt at gå min egen vej
Leve mit eget liv

Jeg er her stadig, bare ikke så tæt på
Jeg kan ikke altid tilbyde min skulder, kun når jeg er hjemme
Jeg kan ikke ændre mit, vil ikke ændre
Jeg kan kun se at du får det værre
Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre 

Men jeg ved dette:
Jeg elsker dig og er her altid for dig !

 

Skrevet af: Emilie S. Petersen
skrevet på SGI 07/08

Tanker, jeg ikke har plads til i hovedet !

Det er virkelig ved at helt galt i min verden…
Min lillesøster bliver værre og værre, og jeg kan ikke gøre andet end at stå på sidelinjen.
Mine forældre har valgt at blive separeret. Og det er ikke fordi at det ligefrem har hjulpet på det hele.
Selvom jeg står på ’sidelinjen’ da jeg ikke er direkte indblande i min søsters og mineforældres problemer bliver jeg alligevel inddraget i alle deres tanker, deres frustrationer  og jeg bliver hver dag spurgt: “hvad er der at gøre?” . De siger altid til mig “Har du snakket med din søster? – Ved du noget?”. OG NEJ jeg ved ikke en skid, jeg ved slet ikke mere end i gør, jeg ved helt sikkert mindre end i gør. Jeg har ikke års livserfaring at tærre på ! Jeg er i gang med mit eget liv . Jeg fylder for F***** kun 18 i slutningen af april ‘09… Jeg er ikke den rigtige i skal ligge alle jeres tanker over på , jeg har alt for mange i hovedet til også at kunne holde styr på jeres ! 

Jeg bliver nød til at skrive lidt om mine forældre:

Min far er en utrolig påståelig og meget tålmodig mand. Mens min mor er god til at lave de firkantede rammer og tage konfrontationerne. De er faktisk lidt som nat og dag, på mange punkter (men som man siger “modsætninger mødes”. Desværre er der ikke noget der hedder at modsætninger bliver sammen for evigt).
Men min far har denne dårlige side: han kan ikke sige nej, han kan ikke stå ved sine beslutninger og holdninger. Min mor der imod skal have alt på papir. Jeg synes tit at hun virker sur, for at jeg ikke lige får svaret på en sms, som hun har skrevet til mig sent om aftenen . Så sender hun en mail, i stedet for at ringe. Jeg ved godt at jeg (som skrevet) snart bliver 18, men Jeg er jo lige så forvirret (om ikke mere forvirret) som hende ! Der er ingen af os, der ved hvad der kan gøres. !

Det eneste der holder mit hovede bare en lille smule højt er min kæreste. Han kender til nogle af de problemer (venner) som min lillesøster har i øjeblikket . Han er rigtig god til at berolige mig og tale mig ned, når jeg er ked af det.. Jeg tror at det virkelig er et lille mirakel at jeg lige skulle finde sammen med ham lige nu, i denne svære tid, ellers havde jeg ikke klaret det så godt som jeg klarer det lige nu. . 

På det sidste er jeg blevet enormt mistænkelig overfor ALLE . . Jeg har ikke lyst til at fortælle noget til nogle mere, ikke engang her inde har jeg lyst til at skrive de største af problemerne ned, af frygt for at nogle skulle læse det . !
Jeg er blevet indelukket, men jeg er RIGTIG god til at spille skuespil, så der er ingen der mærker det.. Jeg fortæller bare lidt om de små problemer der er i hverdagen, og så ligger folk ikke mærke til at jeg ikke fortæller noget mere dybde gående.. Det er så let at sige at man er træt fordi man har været til gymnastik-opvisning  - når det egentlig er mest fordi at man har ligget vågen det meste af nattet og tænkt på alle mulige ting. Det er nemt at sige at min allergi er skyld i mine røde og hævede øjne, når det faktisk er fordi jeg har grædt mig selv i søvn. . Det er så nemt ikke at sige noget i timerne, folk tror bare at jeg er træt..
Men nogle gange er der en der ser gennem min facade, og så tør jeg alligevel ikke græde, jeg tør ikke fortælle det hele. SÅ fortæller jeg en del af sandheden, eller fortæller om en ting der har været der i lang tid .. Jeg ved faktisk ikke helt hvem der ville kunne holde ud på at høre alt det jeg ville sige . Alle de problemer, som jeg selv har og som der bliver lagt over på mig. . Jeg ved ikke hvem  der kunne have lyst til at se mig græde og høre min stemme fortælle alle de frygtelige ting, jeg har oplevet !

Så endnu en gang lukker jeg facaden ned, gemmer de værste ting langt væk, ind i det mørkeste kammer af mit hjerte. I håb om at jeg en dag tør vise hvor meget problemerne virkelig tynger mig.

Old Friend

Jeg var til fødselsdagsfest hos en af mine rigtige gode venner. Han havde inviteret 2 andre fra vores gamle klasse. En af disse drenge, som også var inviteret, er en dreng, som jeg har kendt i meget lang tid. 
Vi mødtes første gang i vuggestuen, hvor vores mødre faldt i snak. Siden da, har vi gået i folkeskole sammen. Men det mærkelige ved vores venskab er at vi aldrig før i tiden har snakket med hinanden om de dybe følelser, og alligevel kender vi hinanden rigtig godt. Vi kan føre en samtale kun ved at kigge på hinanden, og vi kender hinanden helt ind til benene.
Vi kom til at snakke om dette mærkelige forhold, da vi var til denne fødselsdagsfest. Han fortalte at han følte han havde levet før, jeg tror sjældent på sådan noget. Men han forklarede mig at han troede vi havde levet sammen, i et andet liv. For han kendte mig så godt. Jeg kan stadig ikke helt tro ham og alligevel vender tankerne hele tiden tilbage, til det han fortalte. Han har altid været klassens klovn, men jeg kan mærke på ham hvilke dage han faktisk er glad, og hvilke dage det er en maske. Det er en meget mærkelig følelse, som jeg ikke har haft for en anden dreng før.
Han fortalte også at han og fødselsdagsbarnet havde gjort noget, som de blev nød til at fortælle mig.

Jeg har haft en ‘kæreste’, da jeg gik i folkeskolen, som dumpet mig på en ikke så heldig måde. Det næste jeg hører er at han har mødt en fra vores parallelklasse, som havde slået ham. Jeg forstod godt hvordan det kunne ske, da min eks, kunne være meget provokerende. Men hvad jeg ikke vidste var at fødselsdagsbarnet og min anden ven havde snakket sammen om at banke min eks – de var dog blvet enig om ikke at gøre det, fordi de ikke er voldelige, de er mere de der snakke-typer. Men det jeg blev overrasket over var at de havde holdt øje med min eks, om han gjorde noget dumt og om han var voldelig over for mig, for hvis det var sket, så havde de banket ham . – Det er noget jeg hører 3 år efter det er sket. Tænk jeg har haft to bodyguards lige ved siden, som 2 engle, der passer på mig. Jeg blev glad da jeg hørte det. Men jeg blev gladest over at de ikke havde gjort noget seriøst af truslerne.

Normer

Hvad er normer egentlig ? 
Ifl. Mogens Høyrup er beskrivelsen af en norm følgende:
- En norm er en gruppes udtrykte krav eller forventninger til et individs adfærd i gruppen. 

Normer kan være meget stærke, afhængig af hvilken gruppe mennesker man er sammen med, og nogle gange bliver man ikke opmærksom på hvilke normer der er tilstede, før folk fortæller os det. – Men det er bare så pinligt at finde ud af at man ikke gør det rigtige, især hvis der ikke er nogle der kommer med sanktioner over det vi gør. Det vil sige, at hvis folk ikke kommenterer hvad man gør, så kommer de ikke med nogle sanktioner, men hvis folk kommer med enten positive eller negative reaktioner, så kommer de med det vi kalder sanktioner.

Sanktion:
Ifl. Mogens Høyrup:
En sanktion er en reaktion fra andre mennesker på ens adfærd. sanktioner kan være passive og negative samt formelle og uformelle. 

Men hvor mange tør komme med sådan en ytring ? Ville du kunne sige til din sidemand i et tog at personen skulle tage sine mudrede støvler ned fra sædet ? Ville du ikke være bange for at der skulle komme en eller anden stødende kommentar tilbage ? 

Jeg synes normer er gode, jeg føler mig godt tilpas, når der er normer tilstede. Men jeg har dog ikke lyst til selv at skulle lege politibetjent og håndhæve alle disse normer for andre.

Mit største ønske i år .

Hvor meget påvirkes vi af de problemer vores venner, veninder, forældre, søskende og familie har?

I øjeblikket oplever jeg en stor forandring i mit liv. Jeg har altid været del af en rigtig kernefamilie, en familie hvor forældrene altid har været med til alle arrangementer deres børn skulle med til. Men hvordan kan det være at det hele kan ændre sig så hurtigt, og så dramatisk?

Det starter altid i det små. Daglig dagens ting bliver store problemer. Vasketøjet skal nu ikke ligge i kælderen i mere end 2 dage, for det skal fjernes. Opvaskemaskinen skal tømmes lige så snart man opdager at indholdet er rent. Alle skal komme med nye ideer til aftensmaden osv. Men hvorfor er der nogle mennesker der ikke kan sige, når de synes de bliver uretfærdigt behandlet ? hvorfor skal de altid vente til bægret flyder over?

Mine forældres bæger har været dybt, det har været MEGET dybt. Men lige pludselig flød det over. Det var ikke kun en enkelt dråbe, der flød ud over kanten, nej, det var halvedelen af hele indholdet som væltede ud over glasset på meget få uger. Og det var min lillesøster og mig, der blev våde, og vores krop er stadig ikke blevet tør. Jeg taler selvfølgelig i et billedsprog, for hvordan skal jeg ellers forklare den følelse man får, som datter, når ens forældre fortæller at de skal skilles? Det er ikke fordi at selve nyheden var ny, for jeg har nu tænkt at det ville ske i flere måneder. Men det er følelsen af at høre ordene fra ens forældre, dem man stoler mest på, dem der har opdraget en, støttet en. Lige pludselig er det deres verden der krakelerer, men hvordan skal en datter kunne trøste sin forælder uden at tale dårligt om den anden?

Mine forældre sover ikke i samme hus, de taler næsten ikke sammen, og de prøver at glæde min lillesøster og mig i denne ellers så glade tid, ved at give os pakkekalender. Men det er ikke de materielle ting man har lyst til at få, når noget så dramatisk sker i ens liv, det eneste man ønsker er at ens forældre vil tale sammen og komme med en acceptabel grund til hvorfor de har taget denne beslutning.